![]() |
|||||
De menneskeskabte udledninger af kuldioxid gør vandet i oceanerne mere surt.
|
|||||
| 29. januar, 2000 Menneskeskabt kuldioxid optages i det kolde vand i havene omkring Antarktis og transporteres derefter nordpå til de subtropiaske oceaners dybvand. Det er godt for koncentrationen af CO2 i atmosfæren, idet den så stiger langsommere, end den ellers ville gøre. Til gengælde kan det give problemer for det marine miljø, idet en øget surhedsgrad i havet kan gøre det svært for organismer, som bruger kalciumkanbonat til at danne skaller, f.eks. koraller, at danne disse skaller. Kuldioxid opløses let i kold vand, og man regner med, at lag med større koncentration af kuldioxid end det omgivende vand synker mod bunden efterhånden somdet med strømmen bevæger sig nordpå mod tropiske farvande. Nogle forskere frygter, at de sydlige oceanernes evne til at optage kuldioxid fra atmosfæren vil blive mindre efterhånden den globale opvarmning tiltager, bl.a fordi end øget nedbørsmængde vil gøre overfladevandet i de sydlige oceaner mindre salt og dermed lettere. Hvis overfladevandet af denne grund får sværere ved at synke mod bunden, kan det lukke af for optagelsen af kuldioxid og dermed betyde en øgning af kuldioxid koncentrationen i atmosfæren. Andre forskere mener, at et varmere ocean vil betyde en øget produktion af alger, som bruger kalciumkarbonat i deres skeletter eller skaller. Kilde: Environmental News Network, 28. januar, 2000 Se også: Kuldioxid truer de tropiske koralrev |
|||||