![]() |
|||||
Er der en forbindelse mellem klimaændringer og skovbrande?
|
|||||
|
16. september 2000
USA har dette år oplevet en ødelæggende sæson med skovbrande, som begyndte allerede i februar og endte med ødelæggelse af mere end 2,4 millioner hektar skov. Det har fået nogen forskere til at overveje en forbindelse mellem den globale opvarmning og det stigende antal skovbrande, ikke kun i USA, men over hele verden. Nogle klimamodeller forudsiger flere skovbrande som et resultat af et varmere klima, men modellerne giver ikke nogen sikre forudsigelser. "Det er meget svært at sige med nogen grad af sikkerhed", udtaler professor John Harte fra University of California, "men hvad man kan sige, er at denne sommers begivenheder er typiske for den slags fænomener, som vi vil kunne se flere af ved en global opvarmning". Sideløbende med, hvad der er blevet beskrevet som de værste skovbrande i USA i de sidste 50 år, har været rekordhøje temperaturer og tørke i det meste af den sydlige og den vestlige del af USA. Kilde: Global Environmental Change Report, 8. september 2000 Mere information om de voldsomme skovbrande i USA på National Fire Service's Web site |
|||||