Den globale opvarmning kommer til at koste milliarder - bare i England

21. maj 2000

England står over for en regning på et tocifret milliardbeløb (i kr.) for at gardere sig imod konsekvenserne af den globale opvarmning, siger en undersøgelse foretaget af the Environmental Resources Management (ERM) for den engelske regering. Undersøgelsen viser, at der skal bruges mindst 1,2 milliarder engelske pund i løbet af de næste 50 år til udbyge og forbedre dæmninger, sluser mm. ved kyster og floder. På trods af det vil man - specielt i det østlige England - være nødt til at opgive landområder til det stigende hav, fordi de vil blive for dyre at forsvare.

Hertil kommer udgifter til at forbedre bygninger, så de bedre kan modstå kraftigere storme og regnskyl. Disse forbedringer vil betyde meromkostninger på 15, 5 milliarder pund eller måske mere i den næste 50 års periode. Også elledninger mm. vil kræve forbedringer for at kunne modstå klimaændringerne.

Kilder:
BBC News Online, 15. maj 2000
The Times (UK), 16. maj 2000