Folkevognsfabrikkerne præsenterer brintdrevet brændselcellebil

18. november, 2000

Folkevognsfabrikkerne har præsenteret en brændelscellebil, som drives 100% med brint. Forudsat at brinten produceres med vedvarende energi, vil denne bil være fuldstændig forureningsfri. Bilen hedder Bora Hymotion og har en ydelse, som svarer til andre modeller i Bora-familien. Motoren yder 102 heste (75 kW) og har en trækkraft svarende til en 1,9 liters turbodiesel. Tophastigheden er dog "kun" 140 km/t.

Bilen bruger komprimeret brint som brændstof, men er på trods af det stort set lige så sikkert som en benzindreven bil. Dette er bl.a. bekræftet af BMW, som har lavet både kollisionstests og udsat brintbeholderne i deres prototyper for anden voldsom behandling inklusive skud mod beholderne.

Bilen skal være med i California Fuel Cell Partnership, om er et demonstrationsprojekt, hvor 50 biler af forskellige mærker skal testes i almindelig bytrafik. De fleste bilfabrikker regner med at begynde at sælge brændselscellebiler fra år 2004, hvor pålideligheden skulle være øget og produitionsomkostningerne reduceret tilstrækkeligt til en egentlig masseproduktion.

Bellona Magasin, 8. november 2000