![]() |
||||
Ny undersøgelse bekræfter den menneskeskabte indvirken på klimaet
|
||||
| 17. juli 2000 En ny amerikansk undersøgelser af klimaet i de sidste 1000 år bekræfter, at det er menneskeskabte aktiviteter, som er den dominerende faktor bag det 20. århundredes kraftige globale opvarmning. Undersøgelsen, som er udført af Dr. Thomas J. Crowley, geolog ved Texas A&M University, viser, at naturlige faktorer som variationer i solens stråling og vulkansk aktivitet var kraftige nok til at påvirke klimaet i fortiden. Men kun ca. 25% af den globale opvarmningstendens siden år 1900 kan henføres til sådanne faktorer. Den altovervejende del skyldes menneskets indflydelse, først og fremmest udledningerne kuldioxid og andre drivhusgasser. Variationer i solens stråling er sammen med vulkanudbrud de to vigtigste naturlige faktorer, som bestemmer det globale klima. Dr. Crowley fandt i sin undersøgelse en god overensstemmelse mellem variationer i solindstrålingen til jorden og variationer i klimaet fra år 1000 til midt i 1800-tallet. Men denne sammenhæng blev fuldstændig brudt i det 20. århundrede, hvor den eneste faktor, som så ud til at passe sammen med temperaturstigningen, er de voksende udledninger af drivhusgasser. Undersøgelsen hilses velkommen af miljørådgivere i det Hvide Hus, som arbejder på at finde politisk støtte til at kontrollere udledningerne af drivhusgasser i USA. Kilde. New York Times, 14. juli 2000 |
||||