![]() |
|||||
Valget af brændsel til de fremtidige brændselsceller vil være af afgørende betydning
|
|||||
| 16. april, 2000 Brændselscellernes grønne aura kan hurtigt forsvinde, hvis man vælger det forkerte brændsel til dem, siges det i en rapport fra to canadiske tænketanke. "Brændselsceller er en bemærkelsesværdig teknologi, som har potentialet til at erstatte forbrændingsmotoren som en ren og økonomisk energikilde", udtaler David Hocking fra David Suzuki Foundation, "men hvis vi laver brint (som er brændselscellens brændstof) ud fra den forkerte energikilde som f.eks. benzin, vil vi have tabt muligheden for at imødegå den globale opvarmning og luftforureningen." En brændselscelle producerer i sig selv ingen skadelige udslip, men produktionen af den brint, der bruges i brændselscellen kan potentielt forårsage næsten lige så meget skade på jordens klima, som afbrænding af benzin i bilmotorer gør i dag, konkluderer rapporten "Climate-Friendly Hydrogen Fuel". Skal brint være forureningsfri, må den produceres ved hjælp af vedvarende energikilder som sol eller vind, men dette er endnu ikke økonomisk rentabelt. Derfor bliver brint i øjeblikket produceret ved at spalte vand ved hjælp af elektricitet (som ofte er produceret på et kulkraftværk) eller ved af spalte det ud af fossile brændsler som naturgas, metanol eller benzin. Indtil brint kan produceres ved hjælp af vedvarende energikilder, er naturgas den reneste mulighed, siges det i rapporten, med denne metode kan kuldioxidudslippet nedsættes med ca. 70 procent. Producerer vi brinten fra benzin, nedsættes udslippet kun med ca. 20%. Derfor er de beslutninger, vi tager i dag, af afgørende betydning. Hvis vi vælger at bruge "snavset" brint til fremtidens biler, låser vi dem fast i rollen som den hurtigst voksende bidragyder til den globale opvarmning", siges Rob Macintosh, en anden af forfatterne til rapporten. Kilde: Lycos News, 12. april, 2000 Rapporten kan hentes på: http://www.davidsuzuki.org/climatereports.htm |
|||||