Der er noget, som rør sig under isen
10. august 2000
Livet kan trives selv i det ekstreme miljø under gletschere, siger forskere i Canada. Og hvad mere er, disse bakteriekolonier kan have haft indflydelse på vores klima under skiftene fra istider til mellemistider.
Et forskningshold ved University of Alberta har fundet ud af, at bakteriekolonier, som man før troede var døde eller i dvale, faktisk trives i de mørke og kolde omgivelser under gletschere. Bakterierne lever i eller nær det tynde lag af vand, som dannes under mange gletschere på grund af en kombination af geotermisk varme fra klipperne og den varme, der opstår , når gletscheren gnider mod klipperne - friktionsvarme. En geokemiker fra forskningsholdet siger, at sådanne forhold må have været udbredte under mange gletschere ved "midt-breddegrader" ( som f.eks. Danmark og Mellemeuropa).
Isborekerner og andre kilder har vist, at indholdet af kuldioxid i atmosfæren under istiderne faldt. Opdagelsen af disse bakteriekolonier kan måske bidrage til forståelsen af, hvor den manglende kuldioxid blev af. Man har før formodet, at den kuldioxid, der forsvandt fra atmosfæren, blev bundet i oceanerne, men isotopanalyser af havbundssedimenter tyder på, at meget mindre kul blev oplagret i havet, end man troede. Den manglende kul fra atmosfærens kuldioxid kan i stedet være blevet bundet i død vegetation og jord under de fremtrængende gletschere, hvor bakterier efterhånden har omdannet det til kuldioxid og måske metan. Da klimaet igen begyndte at blive varmere, frigav de smeltende gletschere drivhugasserne, hvilket forstærkede ændringen til at varmere klima.
I dag er vi igen i en situation, hvor en stor del af de tilbageværende gletschere rundt omkring i verden er begyndt at smelte på grund af de stigende globale opvarmning. Hvis teorien er rigtig, er der en risiko for, at de smeltende gletschere kan bidrage til en yderligere øgning af den globale opvarmning.
Kilde:
New Scientist Magazine, 10. august 2000 (12. august udgave)
Livet kan trives selv i det ekstreme miljø under gletschere, siger forskere i Canada. Og hvad mere er, disse bakteriekolonier kan have haft indflydelse på vores klima under skiftene fra istider til mellemistider.
Et forskningshold ved University of Alberta har fundet ud af, at bakteriekolonier, som man før troede var døde eller i dvale, faktisk trives i de mørke og kolde omgivelser under gletschere. Bakterierne lever i eller nær det tynde lag af vand, som dannes under mange gletschere på grund af en kombination af geotermisk varme fra klipperne og den varme, der opstår , når gletscheren gnider mod klipperne - friktionsvarme. En geokemiker fra forskningsholdet siger, at sådanne forhold må have været udbredte under mange gletschere ved "midt-breddegrader" ( som f.eks. Danmark og Mellemeuropa).
Isborekerner og andre kilder har vist, at indholdet af kuldioxid i atmosfæren under istiderne faldt. Opdagelsen af disse bakteriekolonier kan måske bidrage til forståelsen af, hvor den manglende kuldioxid blev af. Man har før formodet, at den kuldioxid, der forsvandt fra atmosfæren, blev bundet i oceanerne, men isotopanalyser af havbundssedimenter tyder på, at meget mindre kul blev oplagret i havet, end man troede. Den manglende kul fra atmosfærens kuldioxid kan i stedet være blevet bundet i død vegetation og jord under de fremtrængende gletschere, hvor bakterier efterhånden har omdannet det til kuldioxid og måske metan. Da klimaet igen begyndte at blive varmere, frigav de smeltende gletschere drivhugasserne, hvilket forstærkede ændringen til at varmere klima.
I dag er vi igen i en situation, hvor en stor del af de tilbageværende gletschere rundt omkring i verden er begyndt at smelte på grund af de stigende globale opvarmning. Hvis teorien er rigtig, er der en risiko for, at de smeltende gletschere kan bidrage til en yderligere øgning af den globale opvarmning.
Kilde:
New Scientist Magazine, 10. august 2000 (12. august udgave)