![]() |
|||||
Svensk forskerhold tror solceller konkurrencedygtige om ti år
|
|||||
|
7. august 2000
Et svensk forskerhold tror, at el produceret ved hjælp af såkaldte CIGS solceller kan være konkurrencedygtig med el produceret på konventionelle kraftværker om ca. 10 år. CIGS solceller er lavet af kobber indium gallium selen (CIGS), og kan opnå en meget høj virkningsgrad. Det svenske forskerhold har opnået en virkningsgrad på 16,6 procent, mens et amerikansk hold har opnået en virkningsgrad på 17.7 procent ved brug af den samme teknik, dog kun i en enkelt celle, mens det svenske forskerhold opnåede den høje effekt i et helt modul af solceller. Lars Stolt fra det svenske forskerhold siger, at det, det drejer sig om nu, er at opskalere produktionsprocessen til industriel skala. Der med skulle man i løbet af ca. 10 år kunne nå ned på en produktionspris, som svarer 30 svenske ører pr. kilowatt-time, hvilket er konkurrencedygtigt med konventionelle kraftværker. Kilde: Reuters News Service, 7. august 2000 |
|||||