![]() |
|||||
Katastrofal vejrsituation tegner til mere elendighed for Afrika
|
|||||
| 11. marts 2000 Mens Mozambique er halvejs druknet under kraftigt regnvejr, cykloner og stigende floder, er Afrikas Horn plaget af tørke, og skovbrænde brænder ude af kontrol i Etiopien. Meteorologerne siger, at de ikke mere kan forudsige, hvad der vil ske, fordi de globale vejrmønstrene er ved at ændre sig på grund af den globale opvarmning. Fortidens mønstre er ikke mere en indikator for fremtidige hændelser. Specielt oversvømmelserne i Mozambique menes at være forårsaget af en unormalt voldsom udgave af vejrfænomenet La Niña. La Niña har den modsatte effekt af El Niño, som sidst i 90'erne bl.a. bragte tørke til det sydlige Afrika og Australien og voldsomme oversvømmelser til dele af Sydamerika. Også den sidste El Niño var både unormalt langvarig og kraftig. El Niño/La Niña cyklen er ikke noget nyt fænomen. Den kan spores mindst 10.000 år tilbage. men er tilsyneladende blevet mere intens de sidste årtier. Mange klimaforskere mener, at dette kan skyldes den mennneskeskabte globale opvarmning. Mens El Niño har sammenhæng med en kraftig opvarmning af Stillehavet, hænger La Niña sammen med et tilsvarende køligt Stillehav, mens den sydlige del af det Indiske Ocean til gengæld bliver varmere. Den nuværende La Niña har givet en en usædvanlig kraftig opvarmning af det Indiske Ocean, hvilket har forårsaget de voldsomme cykloner, som har ramt det sydlige Afrika og givet oversvømmelser i Mozambique. Kilde: Reuters News Service, 9. marts 2000 |
|||||