Kæmpevindmøller i Nordsøen

10. februar, 2000

To store Vestas vindmøller på hver 2 MW effekt bliver i løbet af august måned opstillet en km ud for den engelske kyst ved byen Blyth i Northhumberland. Møllerne skal være starten på at udvikle det enorme engelske potentiale for offshore vindkraft.

Blyth var før i tiden den største kuleksporthavn i Europa. I dag er havnen hjemsted for 9 300 kW møller. Interessen for vindkraft forventes at stige betydeligt i England efter at den britiske regering for nyligt har vedtaget en lov om, at alle elproducenter inden år 2010 skal have mindst 10% vedvarende energi i deres elproduktion.

Kilde:
Bellona Magasin, 7. februar, 2000