Stillehavet har lange humørsvingninger, siger ny forskning
4. august 2000
Stillehavet er ikke bare jordens største pog dybeste ocean, det har også "humør"svingninger på op mod 70 år, ifølge nye forskningsresultater offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature.
Fænomenet, der kendes som Pacific Decadal Oscillation (PDO), er i modsætning til den kortere El Niño cyklus sværere at se og derfor mindre kendt. Svingningen kan ses som en langsom svingning i Stillehavets gennemsnitstemperatur, som i begyndelsen af det 20. århundrede fik overfladetemperaturen til at falde til et lavpunkt i 30'erne, hvorefter de steg for at nå en top i 70'erne og derefter falde gradvist igen. Datamaterialet fra direkte målinger af havtemperaturen er stadigt meget lille, men forskerne har været i stand til at følge svingerne 200 - 300 år tilbage bl.a. ved at se på optegnelser fra fiskeri i perioden.
Ifølge forskerne er mønstret det samme i både den nordlige og den sydlige del af Stillehavet. Forskningsresultaterne skal bruges til at få mere nøjagtige beregninger af de naturlige klimasvinger ind i de store klimamodeller, som bruges til at beregne den menneskelige påvirkning af klimaet.
Kilde:
Reuters News Service, 3. august, 2000
Stillehavet er ikke bare jordens største pog dybeste ocean, det har også "humør"svingninger på op mod 70 år, ifølge nye forskningsresultater offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature.
Fænomenet, der kendes som Pacific Decadal Oscillation (PDO), er i modsætning til den kortere El Niño cyklus sværere at se og derfor mindre kendt. Svingningen kan ses som en langsom svingning i Stillehavets gennemsnitstemperatur, som i begyndelsen af det 20. århundrede fik overfladetemperaturen til at falde til et lavpunkt i 30'erne, hvorefter de steg for at nå en top i 70'erne og derefter falde gradvist igen. Datamaterialet fra direkte målinger af havtemperaturen er stadigt meget lille, men forskerne har været i stand til at følge svingerne 200 - 300 år tilbage bl.a. ved at se på optegnelser fra fiskeri i perioden.
Ifølge forskerne er mønstret det samme i både den nordlige og den sydlige del af Stillehavet. Forskningsresultaterne skal bruges til at få mere nøjagtige beregninger af de naturlige klimasvinger ind i de store klimamodeller, som bruges til at beregne den menneskelige påvirkning af klimaet.
Kilde:
Reuters News Service, 3. august, 2000