![]() |
||||
Norge får Nordens første solcellefabrik
|
||||
| 11.7.00 Nordens første solcellefabrik skal ligge i Narvik i Nordnorge, og skal efter planerne starte produktionen til næste år. Bag det nye selskab ScanCell står firmaet ScanWafer, som producerer siliciumskiver, som bruges i solceller. Den nye solcellefabrik kræver investeringer på mellem 50 og 200 millioner kroner og desuden skal ScanWafer femdoble sin produktion af siliciumskiver. Ifølge direktøren for ScanWafer, som står bag det nye selskab, er der allerede skaffet langsigtede aftaler om salg af 80 procent af produktionskapaciteten i den nye solcellefabrik. Kilde: Dagens Næringsliv, 3. juli 2000 |
||||