![]() |
|||||
Greenpeace anklager Coca-Cola for at se stort på miljøet ved de olympiske lege
|
|||||
| 5. juni 2000 Greenpeace anklager Coca-Cola for at underminere de miljømæssige retningslinier, der er lagt ved de Olympiske Lege i Sydney, Australien til sommer. Coca-Cola, som er en af Legenes sponsorer, vil have 1.800 kølere til at holde de mange Coca-Cola'er kolde. Ud af de mange kølere, vil de 1.700 bruge HFC som kølemiddel. HFC erstatter de såkaldte CFC'er, som er blevet forbudt, fordi de virker kraftigt nedbrydende på jordens ozonlag. HFC'erne har ikke dette problem, men til gengæld er de meget kraftige drivhusgasser, som altså bidrager kraftigt til den globale opvarmning. Greenpeace anklager Coca-Cola for at se stort på den globale opvarmning, på trods af, at der er flere år har eksisteret en køleteknologi, den såkaldte greenfreeze-teknologi, som hverken bruger ozonnedbrydende stoffer eller drivhusgasser. "Coca-Cola har haft syv år til at tage initiativ til at placere miljøvenlige køleskabe på de Olympiske Lege i overensstemmelse med de miljømæssige retningslinier", siger Greenpeace' Olympiske kampagneleder, Corin Millais, "Istedet fortsætter Coca-Cola sin forurenende praksis med at bruge HFC og underminere de Grønne Lege. Kilde; Environment Ameriscan, 2. juni 2000 Læs mere om Greenfreeze-teknologien her eller på Greenpeace' hjemmesider |
|||||