Stigende CO2-udslip fra flytrafik

2. maj, 2000

En charterferie til Florida forårsager lige så meget udslip af kuldioxid som et helt års bilkørsel. Det viser udregninger foretaget af Friends of the Earth i England. Tallene er baseret på flyvetur fra England til Miami i Florida og tilbage, en tur på i alt godt 14.000 km sammenlignet med den afstand, en gennemsnitsbilist i England tilbagelægger årligt, nemlig ca. 16.000 km.

Rapporten “Aviation and Global Climate Change” siger også, at charterturisme og flyrejser i almindelighed udgør et voksende problem. Verdens 16.000 kommercielle jetfly producerer mere end 600 millioner tons kuldioxid årligt, næsten lige så meget alle lande i Afrika tilsammen. Hertil kommer, at man forventer en fordobling af antallet af flypassagerer i løbet af de næste 15 år. Da luftfartsselskaberne ikke betaler skat af det brændsel, de bruger, er der ikke noget incitament til at spare.

Kilde:
Friends of the Earth, 2. maj, 2000