Fremtidensenergiforsyning1
Fremtidensenergiforsyning2

Den grænseløse vækst

Den korte vækst

Den grønne vækst

Den arbejdsløse vækst

Klimaforhandlingernes historie

Klimaforhandlingernes historie

Danmark uden fossile brændslet

Lokal energiomstilling

Fremtidens energiforsyning

item25

Biografen

Solvarme

Geotermisk energi

Solceller

Vindenergi

Bølgeenergi

Biomasse

Biogas

Jordens klima, 2016

Den menneskeskabte drivhuseffekt, 2016

Den globale opvarmning, Konsekvenserne, 2016

item24
item35
item40
item39
item38
item37
item23
item3
solvarmefilm
Geotermi
Solceller
VindkraftiDanmark
Blgeenergi
Biomasse

Energi fra vandkraftværker er langt fra "ren"

1. juni 2000

Opdæmmede søer ved vandkraftværker kan medføre langt større udslip af drivhusgasser til atmosfæren end tilsvarende kulkraftværker. Grunden er rådnende vegetation på bunden af de opdæmmede søer, siges det i en rapport fra the World Commision of Dams, en gruppe af forskere, ingeniører og miljøfolk, støttet af Verdensbanken. Rapporten kommer samtidig med, at der argumenteres for, at dæmninger skal kunne kvalificere sig til støtte som såkaldt "ren" teknologi under Kyoto Protokollen.

En af overraskelserne er, at organisk materiale, som bliver vasket ud i dæmningsreservoiret, danner en stor del af drivhusgasserne, mens forrrådnelse af de skove, der bliver oversvømmet ved bygningen af en dæmning, kun er kilde til en mindre del af drivhusgasserne. Det betyder, at udslippene fra et dæmningsreservoire ikke påhører, når den oversvømmede vegetation er rådnet væk, men faktisk fortsætter i hele reservoirets levetid.

Reservoirer med stillestående, lavt vand giver de værste udslip, fordi den rådnende vegetation på grund af mangel på ilt danner metan i stedet for kuldioxid. Metans virkning som drivhusgas er 20 gange mere kraftig end kuldioxid. En strømmende flod kan også føre rådnende vegetation med sig, men her er der ilt tilstede, og det betyder, at der ved forrådnelsen dannes kuldioxid i stedet for metan.

Tropiske dæmningsreservorirer, som er lavvandede og ikke bliver ryddet for vegetation for opdæmningen, ser ud til at udgøre den største risiko. Et eksempel på et sådant er Babina i Brasilien, som har en kraftværkskapacitet på 112 megawatt og skønnes at være årsag til udslip på, hvad der svarer til 3 millioner tons kul årligt. Et kulfyret kraftværk med den samme kapacitet ville give et udslip på 0,35 millioner tons kul årligt (hvad der er slemt nok).

Rapporten advarer om, at udslippene fra dæmningsreservoirer ser ud til at være svingende og uberegnelige, men der er fundet udslip af drivhusgasser i alle de undersøgte dæmningsreservoirer, og der er ikke nogen basis for at sige, at vandkraft ikke bidrager til den globale opvarmning, hvilket hidtil har været den gængse opfattelse.
 

Kilder:

BBC News Online, 31. maj 2000

New Scientist magazin, 3. juni 2000
 

item37a
Fremtidensenergiforsyning3
cpfilm1a

Klimaforhandlingerne i Paris

VEDanmarksamlet
item26
item27
item28
item33 item32 item31 item30 item22 item21 item20 item19 item18 item17 item16 item15 item14 item13 item12 item11 item10 item9 item8 item7 item5 item4 item3a item2a