![]() |
|||||
Forskere har fundet ny, kraftig drivhusgas i atmosfæren
|
|||||
|
29. juli 2000
Forskere har for nyligt identificeret en ny drivhusgas, som virker 18.000 gange kraftige på drivhuseffekten end kuldioxid, og den har en meget lang levetid i atmosfæren, idet det tager i gennemsnit ca. 1000 år før et molekyle nedbrydes. Heldigvis er koncentrationen i atmosfæren endnu ekstremt lille, en tiendedel per trillion dele luft. Men koncentrationen ser ud til at være stigende. Der har ikke været fundet tegn på tilstedeværelse af gassen før 1950'erne, kun spredt tilstedeværelse i 60'erne og derefter en gradvist stigende koncentration, som i øjeblikket stiger med 6% om året. Endnu udgør den nye drivhusgas ikke noget stort problem, men på grund af dens meget kraftige virkning og meget lange levetid i atmosfæren kan den komme til det, hvis koncentrationen fortsætter med at stige. Den nye drivhusgas hedder trifluorometylsvovlpentafluorid, eller SF6CF3. Problemet er, at ingen ser ud til at vide, hvor den kommer fra. Nogle kemikere har udtalt, at gassen muligvis har været brugt hemmeligt i militært udstyr, men de tilføjer, at den også kan være opstået uforsætligt som et biprodukt ved en kemisk proces. Andre kemikere siger, at gassen blev brugt kortvarigt til at spore forurening fra høje skorstene, idet gassen er meget let at måle i en luftprøve. Det nye fund sætter ifølge en tidligere Nobelpristager, atmosfære kemikeren F. Sherwood Rowland, en kraftig streg under, at det er nødvendigt at være meget opmærksom på selv de mindste bestanddele af atmosfæren. Kilder: BBC News Online, 27. juli 2000 New York Times, 28. juli 2000 |
|||||