![]() |
|||||
Strid om temperaturstigning måske løst
|
|||||
| 22. februar 2000 Et af stridspunkterne i debatten om den globale opvarmning har været forskellen mellem temperaturstigningen ved jordens overflade og de nederste lag af atmosfæren. Et af problemerne har været, at mens målinger ved jord- og havoverfladen viser en klar temperaturstigning på mellem 0,2 og 0,4 °C i perioden 1979 til 1998, viser målinger af den nederste del af troposfæren (op til ca. 8 km over jordoverfladen) kun en ringe temperaturstigning (ca. 0,1 °C). Dette har fået nogle - specielt såkaldte skeptikere af den globale opvarmning fra den amerikanske kul- og olielobby - til at hævde, at det er tvivlsomt, om der overhovedet er nogen menneskeskabt global opvarmning. Også mere nøgterne forskere har haft svært ved at forklare forskellen på opvarmningen ved jordoverfladen og den nedre del af atmosfæren. Resultater af nye, omfattende modelberegninger, offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Science, giver imidlertid et troværdigt bud på denne forskel. Og det ser ud til, at menneskelige aktiviteter har en del af skylden. Beregningerne viser nemlig, at det først og fremmest er udtyndingen af ozonlaget i stratosfæren på grund af freon og andre menneskeskabte stoffer, som afkøler den nedre del af atmosfæren. Men også udslip fra vulkanudbrud, specielt det store udbrud fra Mt. Pinatubo, har spillet en rolle. Kilde: UniSci, Daily University News, 18 februar 2000 |
|||||