Solcellerne fanget i markedsfælden
af Stig Melgaard, Sun Media
Denne artikel blev først bragt i tidsskriftet Energi&Planlægning , nr. 1/2000
Solceller til elproduktion er på vej frem, men det går langsomt. Prisen på solceller ligger i øjeblikket på omkring 4 US $ per watt. Det er stadig langt fra at være konkurrencedygtigt med konventionel elproduktion og med vindkraft. Skal vi gå ud fra de officielle fremskrivninger, f.eks. den nyeste amerikanske køreplan for udviklingen af solceller, vil solceller først efter år 2020 og måske først omkring år 2030 komme ned på en produktionspris på omkring 1 US $ og dermed blive konkurrencedygtige.
Der er altså lange udsigter for en større udbygning med solceller i vores elforsyning. Specielt set i lyset af, at vi står for at skulle omlægge hele elforsyningen til energikilder, som ikke belaster atmosfæren yderligere med drivhusgasser. Ifølge den officielle energiplan skal vi nedsætte vores udledninger af drivhusgasser med 50% inden år 2030. Da transportsektoren lige øjeblikket trækker i den modsatte retning og sandsynligvis vil blive ved at gøre det i et godt stykke tid fremover, må andre sektorer altså skære mere ned end de 50%. Det ville altså være mere end velkomment, hvis udviklingen af konkurrencedygtige solceller kunne fremskyndes..
Markedets "catch 22"
Kan vi fremskynde udviklingen og i så fald, hvordan? Et hollandsk finansanalyseinstitut, KPMG, har på initiativ af Greenpeace laver en analyse, som undersøger dette. Og konklusionen er overraskende. Ifølge det hollandske analyseinstitut er der ingen større teknologiske eller financielle barrierer for at gøre solceller konkurrencedygtige nu og her. Problemet er, at solcellerne er fanget i en klassisk "catch 22". Sålænge produktionen af solceller er lille, er prisen høj, og markedet har svært ved at vokse. Sålænge markedet er lille, vil der ikke være noget incitament til at starte en storskalaproduktion for industriens investorer. Det betyder, at prisen bliver ved med at være høj. Solcellerne er fanget i fælden: markedet kan ikke vokse, fordi prisen er for høj, og prisen kan ikke falde, fordi markedet er for lille.
Solcelleteknologien er altså fanget i en fælde, som kan forsinke introduktionen af solceller i elforsyningen helt unødvendigt. Hertil kommer. at mange af de firmaer, som i dag udvikler og producerer solceller er de store olieselskaber, som nok har de økonomiske midler, men ikke den store interesse i at fremskynde udviklingen, da de stadig bruger milliarder på efterforskningen af fossile energikilder. Man kan ikke regne med, at olieselskaberne vil undergrave deres egne muligheder for at få disse investeringer tjent ind igen, uanset hvilke konsekvenser dette måtte have for det globale klima.
Ifølge KPMG er det, der skal til for ar vende udviklingen, en forøgelse af produktionen af solceller svarende til 500 MW installeret effekt om året, eller ca., 3 gange så meget som det totale salg i 1998. En sådan opskalering af produktionen vil kunne levere den krævede prisreduktion på solceller langt lettere og hurtigere end statslige støtteordninger eller den forbedring af teknologien, som vil komme i løbet af de næste årtier.
Storskalaproduktion er vejen frem
Det hollandske analyseinstitut har undersøgt 3 mulige veje til en konkurrencedygtige elproduktion baseret på solceller:
1. Teknologisk udvikling
2. Statslige subsidier
3. Storskalaproduktion
Solceller teknologiske stade er endnu kun i sin barndom, og der er med sikkerhed med store muligheder for udvikling af både mere effektive og billigere solceller. En af de muligheder, der er ved at åbne sig, er produktion af tyndfilmssolceller, som kan lave i lange fleksible baner. Det betyder bl.a, at omkostningerne ved montering af solcellerne bliver mindre. Denne type solceller vil også kræve mindre silicium, som i dag udgør mellem 40 og 60% af produktionsomkostningerne. Det er meget svært at bedømme, hvor hurtigt den teknologiske udvikling vil gå, men den hæmmes foreløbig kraftigt af det meget lille marked.
Statslige støtteordninger kan dels være i form af støtte til forskning og udvikling, dels direkte tilskud til installering af solceller hos private forbrugere. Da prisen for el produceret med solceller er mellem 4 og 5 gange højere end konventionel el, skal der meget høje tilskud til for at gøre det rentabelt. I Danmark er det kun erhvervsvirksomheder, der kan få tilskud til installering af solceller og det maksimale tilskud ligger på ca. 36% af den samlede anlægspris. Der er altså stadig et stykke vej til rentabilitet på normale betingelser.
Den sidste mulighed er at opskalere produktionen på grundlag af den nuværende teknologi med den risiko det indebærer med dårligt udbygget markedsgrundlag. Fordele ved at opskalere produktionen vil bl.a være en mere effektiv udnyttelse af produktionsudstyret og større mulighed for at udvikle produktionsprocessen med brug af automatiseret produktion. Det hollandske analyseinstitut konkluderer, at af de tre muligheder giver en umiddelbar opskalering af produktionen de bedste muligheder på kort sigt.
Solceller til 100.000 huse
De største produktionsanlæg for solceller er i dag på omkring 20 MW årlig produceret effekt. For at komme ned på en konkurremcedygtig pris, kræves et produktionsanlæg som kan producere 500 MW solceller årligt. Et sådant anlæg vil levere 5 km2 solpaneler om året, nok til at forsyne omkring 100.000 huse med elektricitet.
Grundlaget for denne antagelse er en undersøgelse foretaget af eksperter fra bl.a. BP Solar for EU i 1996. Undersøgelsen siger, at det er muligt at opskalere med den kendte teknologi baseret på solceller lavet af krystallinsk silicium, og at et produktionsanlæg med denne kapacitet og med de nødvendige teknologiske fornyelser i produktionen vil gøre solceller til et konkurrencedygtigt alternativ til de konventionelle energikilder.
Prisen for et sådant anlæg anslås til omkring 600 millioner $. Der er altså tale om en stor investering set i lyset af, at markedet først skal dyrkes op. Til gengæld er det potentielle marked enormt. KPMG priskalkulationer siger, at solceller produceret på et anlæg af denne størrelse vil gøre solcelle-el konkurrencedygtigt i Tyskland, Japan, Østrig, Danmark Belgien og Spanien. Det er et potentielt marked på over 160 millioner mennesker.
Alle er enige om, at fremtidens energiforsyning i høj grad vil bygge på solceller. Skal vi vente 20 - 30 år på at markedet udvikler sig? eller tør vi gå igang nu? I Danmark er der et stort økonomisk mod, når det drejer sig om at bygge broer eller minimetroer. Er modet mon lige så stort, når det drejer sig om at investere i fremtidens energiforsyning. Eller skal vi endnu engang vente på, at andre lande tager initiativet - og den økonomiske gevinst?
Kilde:
Rapporten fra KPMG, "Solar Energy: from Perennial Promise to Competitive Alternative", kan hentes som PDF-fil via pressemeddelelsen om rapporten på Greenpeace hjemmeside